Nyhedsbrev – November 2022
Nyt notat vedr. reviderede anbefalinger for forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn
I sidste nyhedsbrev skrev Kompetencecenter for Amning om Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn. Efterfølgende er der udkommet et opdateret notat fra Sundhedsstyrelsen, hvor det står, at alle raske, mature børn, der ammes, men som har et behov for tilskud af modermælkserstatning i første leveuge, anbefales højthydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning. Denne anbefaling gælder ikke børn, hvor forældrene stiler mod regelmæssigt tilskud af eller fuld ernæring med almindelig modermælkserstatning. De kan starte med almindelig komælksbaseret modermælkserstatning i første leveuge.
Sundhedsstyrelsen baserer dette på, at: ” […] der er nogen evidens for, at almindelig komælksbaseret modermælkserstatning bør undgås i første leveuge med henblik på at forebygge mælkeallergi hos raske, mature børn, som ammes, hvorimod der ikke er tilsvarende data på børn, som ikke ammes.” (SST, 16. november 2022).
Man kan læse om anbefalingerne her: https://www.sst.dk/- /media/Udgivelser/2022/Ern%C3%A6ring/B%C3%B8rn/Notat_Anbefalinger-om-forebyggelse-affoedevareallergi-hosspaedboern_opdateret16112022.ashx sc_lang=da&hash=96F440F677B170F15E2B11FEC9155ABA
Nu kan du tilmelde dig Ammekonsulentuddannelsen 2023-2024
Til næste år udbydes hold på Ammekonsulentuddannelsen i Aarhus og København med start i september måned. Tilmeldingsfrist er den 1. juni 2023. Uddannelsen har et omfang på 95 timer, fordelt på 4 moduler. Uddannelsen øger deltagerens viden og kompetencer indenfor ammevejledning i et tværprofessionelt perspektiv, samt giver deltageren mulighed for at gå til IBCLC-eksamen. Bemærk, at man er velkommen til at tage uddannelsen uden at gå til eksamen.
Du kan læse mere om uddannelsen på www.kompetencecenterforamning.dk.
Tilmelding til uddannelsen finder du her: https://kfs.nemtilmeld.dk/
Tilmelding til Professionel netværk om amning 2023 er åben
Tilmelding til netværkene er åben. Der udbydes netværk i alle fem regioner. Netværkene er for alle, der beskæftiger sig professionelt med ammevejledning. Du kan tilmelde dig via dette link: https://kfs.nemtilmeld.dk/series/professionelt-netvaerk-om-amning/
Hvert netværk mødes 4 gange i årets løb, hvor der afholdes faglige oplæg med mulighed for efterfølgende at drøfte aktuelle problemstillinger omkring amning i et tværfagligtog tværsektorielt
forum. Det første møde vil omhandle brystspænding, mælkeknuder og mastitis. Der er kommet ny viden om årsager og behandling af disse tilstande. Kompetencecenter for Amning vil stå for faglige oplæg, hvor den nyeste viden bliver præsenteret, efterfulgt af drøftelser af, hvordan dette kan omsættes til praktisk ammevejledning hos familierne. Tema for de tre efterfølgende møder vælges af netværksgruppen.
Du kan læse mere om Professionelle netværk om amning her: http://www.kompetencecenterforamning.dk/professionelle-netvaerk.aspx