National Klinisk Retningslinje for undersøgelse og behandling af stramt tungebånd
Her på siden finder du gennemgang af retningslinje og vejledninger til værktøjet Tongue-tie (flowdiagram) og Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY).
Formålet med retningslinjen
Formålet med retningslinjen er at sikre ensartet behandling og udbredelse af viden til både de sundhedsprofessionelle og forældrene om, hvornår det er relevant at behandle et stramt tungebånd hos spædbørn, så både over- og underbehandling undgås.
Den Nationale Kliniske Retningslinje
Hent PDF >
En quick-guide til anbefalinger
Hent PDF >
Den kliniske retningslinje har arbejdet med følgende spørgsmål:
- Bør man anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og tungens mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi?
- Bør man tilbyde manuel behandling af de biomekaniske forhold i kombination med ammevejledning fremfor ammevejledning alene til spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer?
- Bør man tilbyde frenotomi fremfor ammevejledning alene til spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer?
- Bør spædbørn have smertelindrende behandling i form af lokal anæstesi, sukkervand eller amning i forbindelse med frenotomi?
- Bør spædbørn, der har fået foretaget frenotomi tilbydes mobiliserende efterbehandling af tungen (aftercare)?
TABBY
TABBY er til sundhedspersonale, som undersøger og/eller behandler stramt tungebånd (ankyloglossi) hos børn op til 4 måneder.
Der præsenteres en systematisk metode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi. Herunder finder du vejledning af metoden og et flowdiagram.
Vejledning
Vejledning i brug af TABBY og Flowdiagram for undersøgelse og behandling af ankyloglossi kan downloades i forskellige udgaver. Skemaerne kan printes og bruges til at vise forældrene, hvad du undersøger og vurderer i forhold til deres barns tunge. Henvises barnet til en videre vurdering for ankyloglossi, kan forældrene få en kopi af skemaet, som de kan medbringe til lægen med din TABBY-score, beskrivelse af ammeproblemerne og eventuelle andre bemærkninger. Skemaet er således ment som et supplerende kommunikationsmiddel mellem ammevejleder og øre-næse-halslæge eller børnelæge.
Tabby-skema og vejledning til brug af TABBY
Hent PDF >
Flowdiagram for undersøgelse og behandling af ankyloglossi
Hent PDF >
TABBY-skema med plads til noter, en vejledning og flowdiagram
Hent PDF >
Rationalet for anbefalingen
Det er en central anbefaling at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY) ifølge NKR:
“Det er god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi. Arbejdsgruppen anbefaler at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY).“
Indførelsen af en systematisk vurderingsmetode vil højne kvaliteten af de sundhedsprofessionelles vurderinger af, hvilke børn der kan have gavn af frenotomi. Det understreger arbejdsgruppen bag praksisanbefalingen.
Derudover vil brugen af en fælles tværfaglig systematisk metode smidiggøre kommunikationen mellem faggrupperne og medføre en mere konsistent og tilfredsstillende vejledning for spædbørnsforældre.
Vejledningsfilm i vurdering af barnets tunge
Her finder du 12 korte vejledningsfilm i brug af TABBY, og hvordan du vurderer tungens udseende og mobilitet hos et barn op til 4 måneder. En stor tak til forældrene, som har givet deres tilladelse til at filme vurderingen af deres barns tunge.
Film om vurdering af tungespidsens udseende
Film | Hvordan ser tungespidsen ud – Score 2
Film | Hvordan ser tungespidsen ud – Score 1
Film | Hvordan ser tungespidsen ud – Score 0
Film om vurdering af tungebåndets hæftning
Film | Hvor er tungebåndet hæftet – Score 2
Film | Hvor er tungebåndet hæftet – Score 1
Film | Hvor er tungebåndet hæftet – Score 0
Film om vurdering af, hvor højt tungen kan løftes
Film | Hvor højt kan tungen løftes – Score 2
Film | Hvor højt kan tungen løftes – Score 1
Film | Hvor højt kan tungen løftes – Score 0
Film om vurdering af, hvor langt frem tungen kan række
Film | Hvor langt frem kan tungen række – Score 2
Film | Hvor langt frem kan tungen række – Score 1
Film | Hvor langt frem kan tungen række – Score 0
Filmoptagelser
Bente Thorup Dalsgaard, sygeplejerske, IBCLC og Charlotte Giuliani, Kiropraktor, MSc Pædiatrisk Muskuloskeletal Sundhed i tæt samarbejde med Kompetencecenter for Amning, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Filmredigering
Komiteen for Sundhedsoplysning.
Indtaling af stemmer
Bente Thorup Dalsgaard og Charlotte Giuliani.
Finansiering
Sundhedsministeriets rådighedspulje.
© Komiteen for Sundhedsoplysning, 2021.
Kontakt
Marianne Busck-Rasmussen
Sundhedsplejerske, IBCLC
Master i folkesundhedsvidenskab
Tlf: +45 24 96 08 80
Email: mbr@sundkom.dk